Kundedatapolitik

Datasikkerhed

Orango vedkender sig det særlige ansvar, der hører med til at hoste personlige data på kunders webhotelkonti. Vi ønsker at vores kunder har fuld tillid til Orango, som et trygt og sikkert sted at opbevare data. Derfor er Orango datacentret designet til at leve op til de højeste standarder for sikkerhed. Alle kundedata og Orango´s systemdata sikres igennem en daglig backup af alle servere til et separat backupdatacenter.

Den daglige backup sikrer vores kunders webhoteller imod tab af data. Der tages backup af alle webhoteller uanset type. Backup er en sikring imod datatab som følge af fejl indenfor Orango´s kontrol. Det betyder at vi, medmindre årsagen til datatabet ligger uden for vores kontrol, vil kunne genskabe alt indhold efter et evt. nedbrud. Ved genskabelse fra en backup, gendannes hele serveren og dermed alle webhoteller på serveren, til den tilstand de havde før nedbruddet.

Kundehenvendelser

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte vores kundeservice på support@orango.dk. Hurtigst muligt herefter og senest 24 timer efter vil du modtage svar fra en kundeservicemedarbejder.

Vores procedure for behandling af kundeklager

I første omgang skal du kontakte vores kundeservice. For spørgsmål vedrørende salg og regnskab kan du også kontakte vores salgs- eller regnskabsafdeling. For tekniske spørgsmål skal du altid kontakte vores support-team. Vi besvarer din henvendelse inden for 24 timer.

Hvis du ikke mener, du har modtaget et tilfredsstillende svar fra support, salg eller regnskab, kan du sende en klage til den daglige ledelse. Vi vil derefter undersøge din klage og vender tilbage til dig inden for fem arbejdsdage. Alle eskalerede klager skal indeholde følgende oplysninger: Dit navn, kontaktinformationer, domænenavn samt en tydelig beskrivelse af din klage. Skriv “Klage” i emnefeltet i din e-mail.

Kundedata

Med kundedata menes enhver information, kunden har placeret på dennes webhotel hos Orango, f.eks. e-mails, internetsider, fotos og databaseindhold.

Kundens data på kontoen

Registrering af et domæne igennem Orango gør kunden til ejer af domænet. Kunden bevarer alle rettigheder til det indhold, som kunden placerer på dennes Orango webhotel. De skabeloner og billeder, der stilles til rådighed af Orango, forbliver Orango´s ejendom med mindre andet specifikt er aftalt. Orango gør imidlertid ikke krav på nogen rettigheder til det indhold, som kunden har placeret på kontoen. Kontoindehaveren er til gengæld juridisk ansvarlig for indholdet placeret på kontoen.

Orango tager ikke stilling til indholdet af en kundes webhotelkonto og foretager heller ikke nogen juridisk evaluering heraf. Ved åbenlyst ulovligt indhold f.eks. børneporno, forsøg på phishing e.l. vil Orango imidlertid handle som et ansvarligt firma ved at informere de relevante myndigheder. I alle andre tilfælde vil Orango handle, såfremt en EU- eller US-domstol eller anden relevant myndighed pålægger Orango at gøre det.

Kundens ansvar for kontoen hos Orango

Kunden bør altid logge ud af kontoen ved afslutning af en session, for at sikre at uvedkommende ikke kan tilgå kundens private og personlige informationer. Kunden bør tage denne forholdsregel, selvom kunden ikke bruger en offentlig computer på et bibliotek, en internetcafe eller lignende.